Menu

🔵 Ny formand for Sportsudvalget i Aalborg KFUM Fodbold 🔵

image
19. januar 2026 kl. 10:09

Vi er glade for at kunne præsentere Steffen Hansen som ny formand for Sportsudvalget i Aalborg KFUM Fodbold 🙌

Steffen er 48 år og langt fra ny i klubben – tværtimod. Gennem mange år har Steffen været aktiv frivillig omkring sine børns hold og kender klubben indefra og ud.
Han har to piger på U17 piger og en dreng på U11 drenge, hvor han i dag både er træner og koordinator for sønnens årgang.

Med Steffen får Sportsudvalget en formand med stærkt klubkendskab, overblik og engagement – og som en del af rollen indtræder han samtidig som Sportsudvalgets repræsentant i bestyrelsen.
Vi glæder os meget til samarbejdet og den videre udvikling af det sportslige område i KFUM 💙⚽

🙏 Tak for indsatsen, Andreas Kurinow 🙏

Samtidig vil vi gerne sige et meget stort tak til Andreas Kurinow, der træder tilbage som formand for Sportsudvalget.
Andreas har gennem mange år ydet en enorm indsats for klubben – som træner, formand for seniorafdelingen, formand for Sportsudvalget og som medlem af bestyrelsen.

Heldigvis slipper vi ham ikke helt 💙
Andreas fortsætter nemlig sit frivillige engagement i klubben som træner for vores U8 drenge, hvor han fortsat gør en stor forskel for de yngste spillere.

Tak for din dedikation, dit engagement og dit store klubhjerte – og velkommen til Steffen i den nye rolle 👏

Luk